DET HELE MENNESKE v/Hanne Ravn

Mindfulness er træning i nærvær. At være til stede i sig selv og være i reel kontakt med sin krop, åndedræt og følelser.

Mindfulness og personlig udvikling

Mindfulness meditation har sine rødder i den buddhistiske meditations tradition. I Mindfulness har man så at sige trukket den religiøse tilknytning ud af metoden for at disse kan komme almindelige ikke-troende mennesker til gavn. Igennem træning af metoder regelmæssigt har forskningen vist, at det har gavnlig effekt på hjernens aktivitet, immunsystemet, hormonsystemet og følelsesmæssige processer.

Der arbejdes med den formelle praksis - øvelserne vi træner på kurset og den uformelle praksis, som er den vi træner i vores daglige gøremål.

På kurset arbejder vi med:

Kropslige øvelser og åndedrætsøvelser: Krops træning, yoga og qi gong indgår som daglige øvelser til at styrke kontakten til kroppen samt for at balancere blodkredsløb, fordøjelse og energi flow.

Opmærksomhedstræning: Guidede kropsscanninger der øger bevidstheden om, hvordan du sanser den fysiske krop, iagttager tankerne og mærker emotioner og følelser. Opmærksomhedsøvelser der træner nærvær, årvågenhed og evne til fokusering.

Meditation: Fordybelse og refleksion over almene eksistentielle temaer i vores hverdag og livet generelt. Det er temaer som: Hvordan finder jeg retning i livet? Hvornår lever jeg som jeg dybest set ønsker at leve? Hvordan håndterer jeg angst og modløshed?

Samtaler og vejledning: Som en del af undervisningen vil vi i gruppen udveksle de erfaringer der fås gennem øvelserne. Erfaringerne er med til at give indsigt og ny forståelse for den situation og de muligheder du står med. Heri indgår vejledning og viden omkring individuel håndtering af depression, angst, stress, smerte, uro og rastløshed.

For at opnå forandringer er det nødvendigt at træne regelmæssigt. Det anbefales at lave øvelser derhjemme og særligt der arbejde med den uformelle træning.



Kurset henvender sig især til deltagere på følgende linjer:

  • Arbejdsevne
  • Arbejdsprøvning
  • Rådighed og motivation