 | | Potemkin Film grundforløb |
20 ugers filmkursus - Daghøjskole for alle
At lave film handler om at fortælle historier med billeder og lyd - det svære ligger i at finde og fortælle “den gode historie”. I kursusforløbet har vi fokus på den gode historie, i såvel teori som praksis - vi arbejder med forskellige modeller og teorier, bl.a. Syd Field, Joseph Campbell og Robert McKee.
Forløbet vægter teori og praksis lige, så efter gennemgået teori vil du få mulighed for at praktisere den i et efterfølgende projekt.
Hovedvægten lægges på fiktion, men vi kommer også omkring reklamefilm, dokumentar, TV og special effects.
Som en del af kurset tager vi på ekskursioner og studieture bl.a. til Danmarks Radio, Filmbyen og Filmhøjskolen. Sidst men ikke mindst har efterårsholdet en studietur til København, hvor vi besøger Zentropa, Nordisk Film og andre aktører i filmmiljøet, og på forårsholdet tager vi til filmfestivallen i Cannes.
Du vil få mulighed for at arbejde med professionelt digitalt udstyr, samt de nyeste versioner af den mest anvendte software, som fx. Adobe CS2 pakken, After Effects 7.0 PRO og Liquid.
Når vi går i dybden med specielle aspekter af filmprocessen, bruger vi eksterne gæsteundervisere fra filmmiljøet.
Forløbet afsluttes med et 5 ugers afgangsprojekt, hvor der for alvor er mulighed for at gå i dybden med det lærte.
Du vil, når kurset er overstået, have et klart billede af job- og uddannelsesmuligheder inden for film- og TV branchen.
Indhold
-
Manuskript
-
Instruktion
-
Produktion
-
Redigering
-
Kamera
-
Lyd
-
Lys
-
Filmmusik
Ideer til job og uddannelse
Kurset kan bruges til forberedelse til et job indenfor kommunikation, journalistik, formidling, reklame, tv og film. Eller som forberedelse til videre uddannelse på f.eks. filmskole, medieskole, filmhøjskole, universitet og journalisthøjskole.
Der vil blive afholdt kortere forløb, med vægt på studie- og erhvervsvejledning.
Daghøjskolen bygger på folkeoplysning. Vores formål er, at du udvikler dine personlige kompetencer - faglige, kreative og almene.
Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage.
Betaling
4.000: 4000 kr. i materialeudgifter for GRUNDFORLØBET for unge under 25 år fra Århus
10.000: 6000 kr. i kursusafgift + 4000 kr. i materialer for GRUNDFORLØBET for unge fra Århus, der er fyldt 25 år.
12.000: 8000 kr. i kursusafgift + 4000 kr. i materialer for alle, der ikke bor i Århus Kommune og ikke får kontanthjælp eller dagpenge.
(se Priser i undermenu på GIMLES forside)