ARBEJDSEVNE

Individuelt designede forløb
Hver borger designer sammen med os sit eget individuelle forløb ud fra elementer/"byggeklodser" efter den første indledende samtale. Der inddrages evt.: psykologer, jobcoaches, fysioterapeuter, sprogmentorer, kostvejledere, henvisning til Aarhus Retshjælp, evt. FVU i dansk, matematik samt ordblindeundervisning.

Arbejdsevnen
Prøvning af arbejdsevnen kan ske enten på eget værksted eller i en passende virksomhed. Borgerne har andre problemer end ledighed (f.eks. fysiske, psykiske, sociale problemer og evt. misbrugsproblemer, sprogproblemer, forældet uddannelse), hvorfor det er vigtigt med en særlig støtte på vejen mod arbejdsmarkedet. Der arbejdes ud fra en dynamisk opfattelse, hvor fiaskoer skal (an)vendes til succeser, så borgeren kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi fokuserer på ressourcer og udviklingsmuligheder og forholder os udviklingsorienteret og realistisk til eventuelle barrierer.

Ressourceprofil
Borgernes motivation, tro på egne muligheder samt aktive medvirken er i fokus. Målet er at finde hele og holdbare løsninger.
Vi arbejder med ressourceprofilens 5 hovedområder:
• Faglige og praktiske kompetencer i relation til arbejdsmarkedet
• Personlige kompetencer for at indgå i sociale og jobmæssige relationer
• Materielle forhold og netværk med relevans for arbejdsmarkedet
• Helbredsmæssige forhold i relation til arbejdsmarkedet
• Borgerens eget arbejdsperspektiv

(FO-Aarhus, daghøjskolen Gimle, Jobvækst, Huset, Kvindehuset, Sam-Skolen)